En 30 års fødselsdag skal afholdes med manér. Det er jo tydeligvis kun en enkelt gang, at du oplever at fylde 30 år. For at festen skal blive en begivenhed, som dine gæster sent vil glemme, skal der noget underholdning til.
At have underholdning til festen lægger en alletiders grobund for en helt igennem festlig stemning. I denne artikel finder du idéer til underholdning til en 30 års fødselsdag, så det er nemt for dig at planlægge festen.
Start med at besvare disse spørgsmål
Inden du beslutter dig for at vælge underholdning til en 30 års fødselsdag, bør du stille dig selv nedenstående spørgsmål. Det gør nemlig, at det bliver nemmere for dig at finde frem til den perfekte underholdning, der sætter skub i festen.
- Hvor mange kommer til festen?
- Er det en stor eller en lille intim fest?
- Skal festen foregå indendørs eller udendørs?
- Kender dine gæster hinanden, eller skal de rystes sammen?
- Hvilken form for stemning ønsker du? (Skæg og ballade, hyggelig, formel m.m.)
- Hvilket budget har du til underholdningen?
5 forslag til underholdning til en 30 års fødselsdag
Seddel under tallerkenen med en opgave
Dette er en klassisk leg, men den er stadig sjov. Her skal du lave sedler og placere dem under gæsternes tallerkener. På hver seddel skal der stå en ordre, som den enkelte gæst skal udføre under festen.
Der kan for eksempel stå:
- Når der skåles, skal du råbe ”BØVS”
- Du skal skåle med hele festen hver halve time
- Når din sidemand står op, må du ikke sige noget
- M.m.
Husk at skrive på sedlerne, at opgaven er hemmelig.
Se også: Ølgaver til den 30-årige
Mystiske samtaleemner under festen
Denne leg kan virkelig bryde isen, hvis dine gæster ikke kender hinanden særlig godt. Den lægger op til sjov, ballade og en afslappet stemning.
Til denne leg skal du lave et samtalekort til hver af dine gæster. Udlevér et samtalekort til gæsterne, når de ankommer. På hvert samtalekort skal du skrive tre mystiske samtaleemner, som hver gæst skal snakke med tre forskellige gæster om i løbet af aftenen. Samtaleemnerne kan eksempelvis være:
- Start en samtale om løvernes levevilkår på savannen
- Start en samtale om den nedgroede negl, du går og døjer med
- Start en samtale om din hunds mærkelige vaner
Hyr en professionel fupfotograf
Har du lidt penge tilovers til underholdning på den store dag, bør du hyre en fupfotograf, der virkelig kan tage fusen på dine gæster.
Fupfotografen vil i starten blive opfattet som en ganske almindelig festfotograf. Men som tiden skrider fremad, vil gæsterne undre sig mere og mere over fotografens opførsel. Kommer der en professionel fupfotograf med til din fest, er det noget, som dine gæster vil snakke om mange år frem i tiden.
Lej et karaokeanlæg
Det er uhyre underholdende at have et karaokeanlæg til en 30 års fødselsdag. Du skal bare sætte anlægget op og få dine gæster til at stille sig op på ”scenen”.
Det gælder nu bare om at håbe på, at sangeren eller sangerne har en smule svært ved at ramme de helt rigtige toner, da det kun gør det hele mere morsomt.
Flere gaveideer: Sjove gaver
Musikquizzen – Tip en 13’er
God musik sætter altid stemningen for en fest. Så hvad med at lave en hurtig musikquiz med 13 gode sange fra det årti, du blev født eller fra eksempelvis 90’erne? Sørg for at der er de helt store hits og lidt af de mindre kendte hits med. Del dine gæster i hold, så de kan konkurrere indbyrdes.
Det hold, der først gætter, hvilken sang du har spillet cirka 5 sekunder af, får et point. Dette bliver du ved med indtil, at du er kommet gennem alle 13 sange. Vinderen er det hold, der har været først til at gætte rigtigt flest gange.