Jul

Jul – Fra hedensk fejring til gavernes og Jesus festjul

Til jul mødes vi med vores familie og viser vi elsker hinanden og forsegler familiens bånd ved at give hinanden gaver.

Jul uden gaver, er for de fleste ikke en “rigtig” jul. Det er bare svært at komme uden om gaver når vi taler om jul. Lige siden barndommen har december været indbegrebet af at glæde sig til den store dag med juletræ og pakker. Det ligger dybt i os, og selv voksne mennesker kan opføre sig lidt som børn når familien er samlet og juletræet står i stuen den 24. December.

Julens rødder – Vikingernes fest

Selvom julen går længere tilbage end kristendommen, er jul i dag forbundet med Jesus fødsel. Natten fra den 24. til 25. december blev Jesus, ifølge Biblen, født i Betlehem. Men ordet Jul kommer fra den førkristne tid, hvor vikingerne fejrede midt-vinteren med udtrykket “at drikke jul”. Denne fest indebar store mængder mad og mjød. På den måde minder den førkristne jul om den jul vi holder i vores tider. Store mængder mad og juleøl er stadig en integreret del af festen. Faktisk står det således til, at mange kommer på hospitalet juleaften med vejrtrækningsproblemer, der skyldes, at mavesækken er så overfyldt, at den trykker på lungerne. Her kan man så tale om for store mængder mad.

Som en del af indførelsen af kristendommen i Norden, blev vikingerne overtalt til at drikke for Jesus i stedet for Odin og Thor – til gengæld fik de lov at beholde deres midvinter fest. Det er sjovt at tænke på, at det der i dag er Kristendommens store fejring, startede med at være hedningernes vilde fest.

Advent er en del af forventningens glæde op til juleaften. Hver søndag frem til jul afholdes advent. Her mødes familien i stuen med stearinlys og også gerne risengrød. Adventsgaver er for mange en tradition. Her gives en gave hver søndag op til jul. På den måde intensivere forventningens glæde til den store dag, samtidig med at der tages lidt af presset – et paradoks ja, men den er god nok.

Sidst opdateret