Giv en helikoptertur i gave

Hvad giver man manden, der har alt? Eller brudeparret uden de store ønsker? Eller måske konfirmanden, der fortjener en helt særlig gave? En helikoptertur er et virkelig godt bud på dagens bedste gave – næsten uanset anledning og alder. Så længe modtageren kan lide fede oplevelser og tør springe ud i noget nyt, vil en helikoptertur med sikkerhed falde i god jord.

Uanset, hvor modtageren geografisk befinder sig, kan han eller hun få en helikoptertur – og typisk vil der også være mulighed for at flyve over hjemegnen eller måske endda egen bolig.

Herunder får du et overblik over 4 gavebokse til helikoptertur, så du har det bedst mulige grundlag for at vælge den helt rigtige helikoptertur til netop din gave.

De bedste gavekort til helikopterture

Helikoptertur med HeliCompany

Giv en helikoptertur i gave » Helikoptertur med HeliCompany
Uanset, hvor modtageren befinder sig i landet, kan denne gaveboks til helikoptertur bruges i umiddelbar nærhed. Der er nemlig afgang fra både Aarhus C, Aalborg, Esbjerg, Fredensborg, Helsingborg, Hillerød, Kolding, København K, Middelfart, Odense C, Randers NV, Roskilde, Silkeborg, Skive, Sønderborg, Vejle og Viborg.
Helikopterturen byder på en lokal rundflyvning, der tager 10 minutters tid, hvilket er rigeligt til at få et overblik over byen og måske endda være så heldig at spotte egen bolig – eller i hvert fald områder, der er personligt kendskab til.
Se priser / Læs mere
 

Helikopterpilot for en dag med HeliCompany

Giv en helikoptertur i gave » Helikopterpilot for en dag med HeliCompany
Én ting er en helikoptertur, hvor modtageren af gaven kan nyde den gode udsigt – noget helt andet er selv at få lov at flyve helikopteren. Med denne vilde gaveboks kan netop dét blive en realitet. Flyvningen foregår i en R22 eller R44 helikopter, og dagen starter med 30 minutters teoriundervisning. Herefter er der en flyvning, efterfulgt af en debrief og endnu en flyvning – det hele med gavemodtageren bag styrepinden.
Leder du efter den perfekte gave til en rund fødselsdag eller den helt rigtige oplevelse til en polterabend, behøver du ikke at lede længere. Det bliver nemlig ikke meget vildere end at få lov at flyve en helikopter – og så endda af 2 omgange. Med denne gaveboks er du sikret at give en gave, der bliver en oplevelse for livet.
Se priser / Læs mere
 

Helikoptertur over Roskilde med Danish Fly

Giv en helikoptertur i gave » Helikoptertur over Roskilde med Danish Fly
Er gavemodtageren bosat i Roskilde eller omegn – eller måske bare et sted på Sjælland – så vil denne helikoptertur være oplagt at give i gave. Den inkluderer 12 minutters rundflyvning i og omkring Roskilde, og prisen er meget overkommelig.
En god pris betyder dog ikke kompromiser i sikkerheden. Alle piloter er naturligvis certificerede, og alle sikkerhedskrav både før, under og efter flyvning overholdes. Så modtageren kan roligt se frem til en god og sikker oplevelse.
Se priser / Læs mere
 

Privat helikoptertur med HeliCompany

Giv en helikoptertur i gave » Privat helikoptertur med HeliCompany
Denne gave er perfekt til parret, der har bryllupsdag, eller som begge fylder rundt, men den er også oplagt til en polterabend eller anden særlig begivenhed. Der er tale om en privat flyvning, hvor I får indflydelse på ruten. Der kan deltage 1-3 personer, og I kan vælge mellem 15, 20, 30, 45 eller 60 minutters flyvning.
De private helikopterture afholdes over hele landet og har afgang i følgende byer: Aarhus C, Aalborg, Esbjerg, Fredensborg, Greve, Herning, Helsingborg, Hillerød, Holbæk, Horsens, Kolding, København K, Køge, Middelfart, Odense C, Randers NV, Roskilde, Silkeborg, Skive, Skanderborg, Sønderborg, Vejle og Viborg.
Se priser / Læs mere
 

Planlæg en helikoptertur til polterabend

Skal adrenalinjunkien i omgangskredsen snart giftes? Så skal der planlægges den helt vilde polterabend med alle gutterne.

Dagens hovedperson skal selvfølgelig være i centrum for de gode og vilde oplevelser, og han vil nok ikke blive ked af en helikoptertur – slet ikke, hvis han selv får lov at være pilot. Resten af flokken kan starte grillen og nyde en kold, mens de beundrer de netop lærte flyvekundskaber fra jorden – og så kan de naturligvis tage en god portion billeder til scrapbogen.

Eftersom piloten skal være 100% ædru, bør I planlægge helikopterflyvningen som dagens første aktivitet. Medmindre den kommende brudgom ikke drikker, så er der frit slag på dagen. Uanset hvad, vil det helt sikkert være en oplevelse, han vil være taknemmelig for at få – og som han vil huske tilbage på med glæde resten af sit liv.

En overraskelse på den store dag                      

En helkoptertur er en oplagt gave i rigtig mange anledninger, men ikke mindst til konfirmationen, der skal fyldes med gode oplevelser. Book helikopterturen på forhånd, og kør konfirmanden forbi flyvepladsen på vej fra kirke til fest – det vil uden tvivl være en oplevelse, som konfirmanden vil blive både overrasket og enormt glad for. Lad evt. gæsterne tage med ud til flyvepladsen, så alle får oplevelsen af at se konfirmanden stige om bord i helikopteren og mulighed for at fotografere både før og efter.

En standard helikoptertur varer 10-12 minutter, så der er tale om en stor oplevelse, som dog ikke optager for meget tid på den store dag, og som sagtens kan klares, inden festen rigtig går i gang.

Er der ikke tid til helikopterflyvning på selve dagen – måske på grund af transporttid til nærmeste flyveplads – er det en oplagt gave at give som gaveboks, så konfirmanden kan planlægge dagen og glæde sig til at indløse sin helikopterflyvning.