For mange er der ingen jul uden en pakkekalender. Det er der ikke så meget at sige til, da den vækker glæde hver dag frem til juleaften og tilføjer lidt ekstra julemagi og julestemning til december. Det fantastiske ved en pakkekalender er også, at det bringer begejstring hos både børn og voksne.
Overvejer du at lave en pakkekalender til en, du holder af, men er du lidt blank på, hvad du skal finde på af gaver, er du kommet til det rette sted. Her på siden har vi nemlig samlet et godt og bredt udvalg af gaveidéer til en pakkekalender. Så kan du selv vælge ud efter, hvad du tænker, vedkommende bliver glad for at få.
Gaveideer til en pakkekalender
For at hjælpe dig med at lave en personlig pakkekalender, har vi forsøgt at finde så bredt et udvalg af gaver som muligt, så du kan få lidt hjælp til at fylde alle 24 gaver ud med lækkerier.
Få mere tid ved at købe en færdig pakkekalender
Udover at sammensætte en pakkekalender selv og gå fra butik til butik for at finde alle tingene, kan du faktisk også bestille en færdig pakkekalender online. Her er der mulighed for at vælge pakkekalender alt efter, om det er til et barn (og hvor gammelt barnet er samt køn), eller om det er til en voksen (her kan der også vælges køn).
I pakkekalenderen er der alt lige fra legetøj og søde sager til børn samt gadgets, søde ting og sjove ting, når det er til voksne. Indholdet af pakkekalenderne er derfor noget, du sagtens selv kunne have fundet på.
Når du køber en færdig pakkekalender online, kan du også undervejs vælge, om du ønsker, at de pakker den ind og sætter numre på, eller om det er noget, du selv ønsker at gøre. Selvom du vælger, at de pakker den ind, har du stadig mulighed for at gøre noget kreativt ud af det ved at hænge pakkerne på en snor eller levere den sammen med et juletræ. Forskellen er bare, at du får mere tid og overskud, fordi du ikke selv skal rundt og finde alle pakkerne.
God deodorant
Det er altid rart at have en deodorant liggende, da man som regel løber tør, før man forventer det. Man kan få gode deodoranter for næsten ingen penge, så det er en oplagt gave til pakkekalenderen.
Neglelak
Til den feminine pige eller kvinde er det lækkert at få gaver, der fremmer selvforkælelsen – og det må man sige, at neglelak om noget gør. Køb den i hendes yndlingsfarve eller køb ind til en hel manicure.
Brætspil
Hvem elsker ikke at spille et sjovt brætspil en lørdag aften? Et brætspil falder som regel i meget god jord, uanset hvor gammel man er, eller hvilket køn man har. Der kommer hele tiden nye til, så du kan helt sikkert finde et, vedkommende ikke har.
Sokker
Sokker bliver sjovt nok altid spist af vaskemaskinen eller hunden. Desuden er det en billig og nem gave at dele op i flere, så vedkommende får mere end ét par sokker. Det er ikke så kedeligt, da det virkelig er noget, man har brug for.
Viskestykker fra Georg Jensen
Viskestykker kan man altid bruge, hvis ikke man bor hos mor og far. Med viskestykker fra Georg Jensen er de tilmed også lækre at bruge og holder længere, fordi de er lavet i kvalitetsmaterialer.
Hvad er en god pakkekalender?
Hvad der gør en pakkekalender god er meget individuelt, og kommer derfor helt an på, hvem du laver den til. Men det vigtigste ved en pakkekalender er dog, at modtageren bliver glad for, at du rent faktisk har brugt tid på at lave en god pakkekalender. Derfor behøver du ikke være så nervøs for, om vedkommende kan lide det, du pakker ind.
Det bedste du kan gøre for at lave en pakkekalender, der falder i god jord hele december er, at du gør den personlig. Hvad kan modtageren godt lide? Når du gør det, kan du være helt sikker på, at han eller hun godt kan lide indholdet. Er han derfor lidt af en gastronomisk nørd, er det oplagt med lækkerier til køkkenet, ligesom det er oplagt med gode cremer, hvis hun går meget op i sig selv og sit udseende.
Relateret artikler: pakkekalender til hende, pakkekalender til ham, pakkekalender til børn
Læg et loft over budgettet til pakkekalenderen
Når der skal findes 24 små pakker, kan budgettet godt helt ubevidst løbe lidt løbsk. For at undgå det kan du med fordel sætte et budget på forhånd og derefter gå vores liste igennem for gaver, du kan købe til den. Når du planlægger hvilke gaver, du gerne vil købe, og for hvor mange penge du gerne vil købe for, er det nemmere ikke at komme til at bruge alt for mange penge på noget, der bare skulle være hyggeligt.
Sådan laver du en kreativ indpakning af pakkekalenderen
Der skal ikke så meget til for at gøre en pakkekalender lidt ekstra lækker. Alt det kræver er en kreativ indpakning.
Relateret artikel: adventsgaver
Men, det kan selvfølgelig være en udfordring i sig selv, hvis ikke du er så kreativt indstillet. Det kan vi heldigvis hjælpe dig med herunder:
- Pak gaverne ind i forskelligt gavepapir og sæt et nummer på hver gave. Pynt dem eventuelt også med gavepapir og selvklæbende stjerner, hjerter og hvad der ellers findes. Læg dem i en stor kurv, som du pynter med gran.
- Pak alle pakkerne ind som ovenfor og brug en snor med 24 tøjklemmer til at hænge pakkekalenderen op med. På denne måde bliver pakkekalenderen en dekoration i sig selv.
- Find et mindre juletræ, sæt det i en krukke med jord og læg de største pakker under. Hæng de mindste pakker på juletræet og pynt det med andet hjemmelavet julepynt. Så er der virkelig julestemning hele måneden!
Hvad du har lyst til at gøre, er selvfølgelig helt op til dig selv. Men der er mange måder at glæde nogen på – og en lækker indpakning er bare prikken over i’et, da det giver mere stemning og en lidt større forventningsglæde.
Se video for inspiration:
Det er altid tanken, der tæller. Men ved at nusse og pudse om projektet, kan du heller ikke undgå at komme i julestemning. Det garanterer vi dig for!
Gør pakkekalender til en tradition
Selvom det er lidt et stort projekt at købe ind til, er det nu meget hyggeligt. Gør det derfor gerne til en tradition med en, du holder meget af, at I skal lave en pakkekalender til hinanden. Det giver god stemning og glæde, og så har I noget at hygge jer om. Indholdet og indpakningen er nem at variere hvert år, hvis bare du sørger for at skrive ideer ned til gaver og fælles oplevelser, som du kan bruge til pakkekalenderen.
Vi håber, at du har fået masser af inspiration til gode gaver til pakkekalenderen samt til indpakningen af den. Vi har gjort vores bedste for at skabe et godt grundlag for en sød tanke og fantastisk julestemning. Så er det bare op til dig at få pakkekalenderen lavet og overleveret til modtageren. Det kan kun blive godt!