En 18 års fødselsdag er en milepæl for de fleste. Det betyder, at du officielt er voksen. For at fejre denne særlige lejlighed holder de fleste et brag af en fødselsdagsfest. Derfor bør du, som gæst, selvfølgelig også tænke over, hvordan du kan bidrage til, at det bliver en sjov og festlig aften for fødselaren.
Du kan vælge at gøre dette på flere forskellige måder. Men en af de rigtig sjove og personlige måder er ved at skrive en sang til fødselaren.
Der er nemlig ikke noget mere underholdende end en sang, der er skrevet af en, som kender fødselaren vældig godt. Det er altid meget bedre end den klassiske fødselsdagssang, da en selvskreven sang kan gøres personlig og ekstra sjov.
Se også: Gode gaveideer til 18 års fødselsdag
Sådan skriver du sange til en 18 års fødselsdag
Der er én ting i livet, som vi alle har til fælles, og det er fødselsdage. Det er en dag, der skal fejres en gang om året, uanset om vi kan lide det eller ej. Vi fejrer ofte denne dag med kage og sange såsom ”I dag er det x fødselsdag” og ”Fødselsdagssangen med instrumenterne”.
Disse to sange er dog ikke de eneste muligheder. Nedenfor finder du gode råd til at skrive din helt egen fødselsdagssang til en, du holder af, som bliver 18 år. Måske ender det endda med at blive fødselarens foretrukne fødselsdagssang, der bliver ved med at blive sunget år efter år?
Vælg en melodi
Hvis du ønsker det, kan du låne melodien fra en gammel sang, som fødselaren ikke kender. Alternativt kan du bruge melodien fra en sang, som vedkommende finder sjov eller underholdende. Derudover kan du vælge personens yndlingssang og omskrive den til en fødselsdagssang.
Det vil klart være nemmest for dig at skrive en sang, hvis du starter med at bestemme en melodi. Tag et kig på forskellige sange og find ud af, hvad der vil fungere bedst for dig og selvfølgelig også fødselaren.
Tænk på en tilgang
Selvfølgelig skal temaet i sangen omhandle fødselaren og den store 18 års fødselsdag. Men dette kan skrives på forskellige måder. En fødselsdagssang kan både være sød og fin eller komisk og humoristisk.
Den kan også sagtens være en blanding af begge dele. Du kan gøre en smule grin med fødselaren ligesom, at du også kan fokusere på alle de positive ting ved personen.
Skriv teksten
Nu er det tid til at skrive teksten til melodien. Her er det en fordel at bruge sangens struktur til at skrive den, hvis det er muligt. Måske kan du bruge de samme rim, som sangen bruger, udskifte fraser med ”Tillykke med fødselsdagen” eller fødselarens navn og lignende.
Ydermere er det en god idé, hvis du bare starter med at skrive alt det ned, du gerne vil komme ind på. Det kan være en sjov historie om fødselaren, et sødt citat m.m. Når du har gjort det, kan du prøve at se, hvordan dette vil passe ind i sangens struktur.
Øv sangen
Du skal synge sangen højt, tydeligt og eventuelt komisk. Det er ligegyldigt, om du ikke er en god sanger. Det vil blot gøre sangen endnu sjovere.
Lær andre sangen
Overvej at lære sangen til venner og familier, så I sammen kan synge den for fødselsdagsbarnet. Det er altid sjovere for både dig og fødselaren at synge som en gruppe.
Forbered et sjovt og festligt indslag til sangen
Udover at skrive og synge en sang til en 18 års fødselsdag kan du også forberede et festligt indslag til sangen. Det kan eksempelvis være, at du har lavet et slideshow med sjove billeder af fødselaren, der er i gang, mens du synger sangen.
Desuden kan du vælge, at der skal være pauser til at skåle mellem de forskellige vers. Prøv at være kreativ og tænk på noget, der kan være festligt at gøre sammen med din sang.