Gavejagt.dk finansieres via annoncelinks - Læs disclaimer

8 idéer til nem og sjov mad til fødselsdag for børn og voksne

Af Kristian Ole

Opdateret:

En af de bedste ting ved en fødselsdagsfest er maden. Fejringen er en god grund til at lave sjov mad til fødselsdag, som både vil glæde børn og voksne. Men selvom at det er sjovt, behøver det ikke at være besværligt.

Så hvis du overvejer, hvad du skal servere til din egen eller dit barns næste fødselsdag, har vi svaret. Her finder du 8 idéer til sjov og nem mad til fødselsdag, så dine gæster aldrig har lyst til at tage hjem igen.

Mere inspiration: Sådan laver du en sjov tale til en 70 års fødselsdag

8 geniale ideer til nem og sjov mad til fødselsdagen

Frugtballon

En frugtballon er ikke kun sjov og nem, den er også lækker. Her skærer du forskelligt frisk frugt ud og præsenterer det i en ballonform. Det er især godt at bruge vandmelon, ananas, jordbær og honningmelon. Kan du ikke lide denne type af frugt, eller passer det bedre med grøntsager eller lignende, kan det også sagtens lade sig gøre. Det vigtigste er, at du placerer maden i en smuk ballonform.

Små tacoskåle

Hvis mexicansk skal være på menuen, er disse små tacoskåle en fantastisk idé. Avocado, tomat, creme fraiche og agurk ned i en lille skål i forskellige lag. Læg tortillachips ved siden af i en stor skål. Dette er den perfekte mad, hvis du ønsker nem mad til fødselsdag.

Miniburgere

mini burger til fødselsdag

Miniburgere er altid et hit. Du kan endda lave meget små burgere, som du sætter fast på en tandstik. Du skal blot bruge færdiglavet kyllingestykker eller oksekød, små burgerboller, agurk, tomat, salat og eventuelt ost. Sæt det hele på en tandstik, og så er maden klar. Ikke nok med at det er nem mad, så er miniburgere også altid sjov mad til fødselsdag.

Muffins i sjove forme

sjove muffins til fødselsdagsmad

Vælg den type af muffins, du selv eller dit barn foretrækker. Det kan være alt lige fra chokolade til banan, blåbær, hindbær, rabarber eller lignende. For at gøre de små kager lidt sjovere kan du placere din dej i en sød og spændende form, der eventuelt passer til fødselsdagens tema.

Sjove pølsehorn

Pølsehorn er en sikker vinder til enhver fødselsdagsfest – i hvert fald, hvis der er børn til stede. I stedet for bare at lave de traditionelle pølsehorn kan du gøre dem en smule sjove. Du skal bare bage pølsehorn, som du altid har gjort eller finde en opskrift, du mener er god. Herefter skal du købe sukkerøjne, som du placerer på pølsehornene efter, at de er bagt. Nu har du sjove pølsehorn med øjne. Sjove pølsehorn er oplagte til fx 11 års fødselsdag.

Skumfiduser dyppet i chokolade

Hvis du elsker skumfiduser, så skal du helt klart lave disse til den næste fødselsdag. Du skal ikke bruge andet end skumfiduser, smeltet chokolade og noget spændende krymmel og drys. Put skumfiduserne på et spyd og dyp dem i den smeltede chokolade. Dekorer skumfiduserne til sidst med krymmel og drys. Det kan være både stjerner, chokoladeknapper, farverigt krymmel og meget mere.

Se også: Geniale gaver til børn

Pindsvineboller

Vil du gerne servere fødselsdagsboller med et tvist? Så er disse pindsvineboller perfekte. Bag de klassiske lækre fødselsdagsboller, som vi alle kender. Dekorer herefter lidt over halvdelen af bollen med sesamfrø eller chiafrø. Til sidst kan du bruge chokoladeknapper eller rosiner som øjne. Nu har du boller, der bestemt ligner søde og små pindsvin.

Minipizzaer

mini pizza til fødselsdag

Alle elsker pizza, så at have minipizzaer er en sikker satsning til enhver fødselsdagsfest. Er der børn, kan de også nemt håndtere pizzaernes mindre størrelse. Gør minipizzaer til en fantastisk oplevelse ved at lade både børn og voksne vælge det fyld, de ønsker. På den måde skal du ikke bruge en masse tid på madlavningen, mens det også kan være sjovt for dine gæster selv at lave deres pizzaer.

Læs også: Oplagte gaver til 12 årige børn

Skriv en kommentar