Giv en plakat med en sangtekst i gave

∙ 13. december 2021 ∙ indeholder reklamelinks
gaveideer-duglemmerdetaldrig

annonce

Kender du en, der hele tiden går rundt og synger den samme sang igen og igen? Så finder du her den perfekte gave til vedkommende. Vi taler selvfølgelig om en plakat med en sangtekst.

Har du og din partner en sang, der minder jer om et eller andet? I sådan et tilfælde er en plakat med en sangtekst ligeledes den ultimative gave. Det kan eksempelvis være den første sang, I dansede til.

Hvis du kender et brudepars fælles yndlingssang, er sådan en plakat med garanti også en kærkommen bryllupsgave. En plakat med en sangtekst er derfor den perfekte gaveidé til mange forskellige anledninger.

5 skønne plakater med en sangtekst

Sange er ofte med til at vække følelser og fremkalde minder for mange personer. Det kan eksempelvis være, at en sangtekst minder gavemodtageren om en speciel begivenhed eller en helt speciel person. Her finder du 5 skønne plakater med en sangtekst fra Songshape.dk, som du kan overveje at give i gave.

1. Når jeg bliver gammel – Gnags plakat med mand

Alle kender Gnags fantastiske sang ”Når jeg bliver gammel”, der er skrevet af selveste forsangeren Peter A. G. Nielsen. På plakaten består ryglænet på bænken af sangens tekst.

Plakaten fås i tre forskellige varianter. Du kan selv vælge, om der skal sidde en mand, en kvinde eller et par på bænken. Denne plakat er derfor velegnet som gave til en mand eller en kvinde, der går på pension. Du kan også bruge den som en gave til et bryllup (kobberbryllup, guldbryllup etc.), eller hvis du har en person, du gerne vil blive gammel sammen med.

2. This is my life – Kim Larsen plakat

Kender du en, der er helt vild med Kim Larsen? Så bør du forkæle personen med denne plakat med en sangtekst. Det er en hyldest til Kim Larsen, hvor hans sang ”This is my life” er skrevet således, at den er kasketten på Kim Larsens hoved. Kim Larsen har naturligvis en cigaret i flaben.

Det er muligt at få plakaten i fem forskellige størrelser. Der er desuden fremstillet en speciel udgave af plakaten, hvor baggrunden er sort.

3. 7 Years – Lukas Graham poster

Den skønne sang ”7 Years”, som Lukas Graham synger så smukt, er også kommet som en plakat med en sangtekst. Teksten er naturligvis opstillet på en måde, så den former et 7-tal. Sangen har opnået førstepladsen i rigtig mange lande heriblandt Danmark. Det er derfor en meget populær sang.

Her har du altså den ultimative gave til en person, der er vild med sangen. Med den på væggen vil gavemodtageren ikke kunne stoppe med at synge sangen igen og igen.

4. All You Need is Love – The Beatles poster

“All you need is love” er en sang, der blev skrevet af John Lennon og Paul McCartney for mange år siden. Det betyder dog ikke, at sangen er ukendt, da den stadig bliver spillet og er manges favoritsang.

Teksten er formet som et hjerte, hvorfor denne plakat er en formidabel gave til en, du elsker meget højt. Om det er din partner, dit barn, din far, din bedstemor eller en person, der er vild med Beatles, betyder ikke noget.

5. Bim bam busse – børneplakat

Plakater med en sangtekst er ikke kun forbeholdt voksne. Der er nemlig blandt andet denne søde børneplakat med teksten til børnesangen ”Bim Bam Busse”. Teksten er selvfølgelig formet som en haletudse.

Det er den oplagte gave til et babyshower, en barnedåb eller velkommen hjem med baby-gave. Med denne plakat på børneværelset er der lagt op til en godnatsang hver evig eneste aften.

Skriv en kommentar